24. februar 2006

Sodavand på grillen

Om kort tid kan vi byde de lyse aftener velkommen, og den velkendte duft af grillmad begynder igen at sprede sig over villakvarterer, parker og grønne områder. Vi nyder de grillede pølser, steaks og grøntsager, men når måltidet er forbi venter ofte et større arbejde med rengøring af både riste og redskaber. Soda er imidlertid et af de ældste og mest effektive midler til opløsning af fedt og skidt, og nu kan sodaen fås i en moderne udgave på sprayflaske.

Allerede for mere end 4000 år siden hentede de egyptiske kvinder sodaen fra landets mange soda-søer. Sodaen har helt tilbage fra den tid været kendt for dens evne til at fjerne fedt og snavs på en effektiv og naturlig måde. Det var derfor også oplagt at anvende naturens egne kræfter, da man ønskede at udvikle et produkt, som kan klare selv det mest genstridige skidt, hvad enten det opstår udendørs på grill og havemøbler eller indendørs i køkken og bad.

Froggy Naturlig Soda Universalrengøring er specielt udviklet til at rengøre de særligt fedtede overflader, der typisk opstår i forbindelse med madlavning, både på grillen og i køkkenet. Fedt fra maden lægger sig typisk på grill og komfur eller stænker på vægge og bordplader, og når fedtet kommer i kontakt med fx støv eller andet snavs, kan det være næsten umuligt at fjerne uden at skulle bruge en god portion knofedt. Med Froggy Naturlig Soda Universalrengøring kan man dog spare sig mange anstrengelser. Sodavanden findes på en praktisk sprayflaske, der gør det nemt at fordele indholdet på de fedtede og beskidte flader, produktet skal blot sidde nogle få minutter, hvorefter skidtet bliver opløst og nemt kan tørres af med en fugtig klud.

Da produktet bl.a. er beregnet til at anvende på områder, hvor der også befinder sig madvarer, er det blevet testet på det tyske Fresenius Institut, der er et af Europas førende analyseinstitutter indenfor ikke-lægevidenskabelige analyser. Instituttet bekræfter, at produktet er af en sådan kvalitet, at det uden problemer kan anvendes i forbindelse med madvarer.

På grund af sodaens særlige evne til at opløse fedt og snavs er produktet ikke kun velegnet til rengøring af grillen og køkkenregionerne men kan også anvendes til rengøring af alt lige fra havemøbler til fælge på bilen.

Froggy, der er kendt for sit hensyn til miljøet, har udover ønsket om at fremstille et effektivt middel til fedtopløsning haft et ønske om at fremstille et produkt, der er baseret på naturlige og godkendte stoffer. Froggy Naturlig Soda Universalrengøring er i lighed med de øvrige produkter i Froggy-serien 98 % biologisk nedbrydeligt og derfor miljøvenligt. Produktet indeholder hverken opløsningsmidler eller fosfater. Produktet fås i en række førende dagligvarebutikker på sprayflaske á 500 ml. til en vejl. pris på 19,95 kr.

   
 
     
 
 

 

 
 
 

Conaxess Trade Denmark A/S - Transformervej 16 - 2730 Herlev - E-mail: info.dk@conaxesstrade.com