Froggy - miljøet i centrum

Filosofien bag Werner & Mertz’ produkter er tydelig - at skabe effektive rengørings-produkter, der belaster miljøet mindst muligt.

Miljøet er vi fælles om, vi har et medansvar og en grundlæggende pligt til at behandle naturen med kærlighed og omtanke. Det skylder vi naturen, os selv, og ikke mindst de generationer, der kommer efter os. Samtidig ønsker vi effektive rengørings-produkter, der kan hjælpe os i hverdagen og lette vores arbejde, når køkkenet, badeværelset, eller havemøblerne trænger til at blive rengjort.

Froggys produktfilosofi bygger derfor på en idé om hverken at gå på kompromis med miljøvenligheden eller produkternes effektivitet, hvilket kommer til udtryk i både produktudvikling, emballage og brugen af naturlige ingredienser.

Miljøvenlige overfladeaktive stoffer

I alle rengøringsprodukter er overfladeaktive stoffer en væsentlig bestanddel, fordi de bryder vandets overfladespænding og gør det muligt at opløse fedt og snavs i vand. Uden brugen af disse stoffer, ville det ikke være muligt at komme til bunds med rengøringen og få et tilfredsstillende resultat. De overfladeaktive stoffer i Froggy produkterne er plantebaserede, og de er minimum 98 % biologisk nedbrydelige. Produkternes biologiske nedbrydelighed testes efter internationalt godkendte metoder, og graden af biologisk nedbrydelighed måles indenfor en fastlagt periode på 28 dage. Miljøbelastningen mindskes jo højere grad af biologisk nedbrydelighed, og det er et mål for Froggy at sammensætte produkterne således, at de overfladeaktive stoffer nedbrydes hurtigst muligt og dermed ikke skader f.eks. vandmiljøet efter brug.

Effektive naturlige virkemidler

I Froggy produkterne bruges nogle af naturens egne effektive virkemidler for at sikre en effektiv virkning eller for at give produkterne en plejende effekt. Mange af de naturlige virkemidler har været kendt og brugt siden tidernes morgen, f.eks. soda, Aloe Vera og citron. Citron er bl.a. kendt for sin kalkopløsende effekt, og derfor bruges citron i Froggy WC-rens for at opnå effektiv fjernelse af kalk i WC-kummen. Fælles for disse naturlige virkemidler er, at de ikke belaster miljøet og samtidig har de fra naturens hånd en effekt som er med til at gøre produkterne endnu bedre.

Minimalt indhold af duft og farve

Froggy produkterne indeholder parfume og farvestof, der gerne skal give forbrugerne en behagelig oplevelse. Indholdet er dog meget begrænset for at minimere risiko for irritation af sart hud. Desuden udvælges alle parfumer og farvestoffer med stor omhu og under hensyntagen til den seneste viden på området. Det betyder bl.a. at der kun anvendes parfumer og farvestoffer af høj kvalitet og med minimal risiko for at forårsage allergi og irritation.

Nedbrydelig emballage

Alle produkter i Froggy serien er pakket i en praktisk og ikke mindst 100 % nedbrydelig emballage, der både kan genbruges og brændes, hvorefter den omdannes til vand og kuldioxid, der ikke har nogen skadelig virkning på naturen.

Froggyserien - miljøtestet og godkendt

Samtlige Froggy produkter har gennemgået forskellige miljøtests, og de overholder som minimum alle EUs krav, der er vedtaget for at beskytte vores fælles miljø. I øvrigt drives hele virksomheden Werner & Mertz efter principper, som sikrer beskyttelse af miljøet. Disse høje krav til miljøvenlighed er med til at sikre den økologiske standard, der ligger til grund for produktudvikling og markedsføring af produkter fra Werner & Mertz.
   
 
     
 
 

 

 
 
 

Conaxess Trade Denmark A/S - Transformervej 16 - 2730 Herlev - E-mail: info.dk@conaxesstrade.com