Froggy miljøfilosofi - vi bærer alle ansvaret for miljøet

Werner & Mertz, det tyske firma bag Froggy produkterne, har med sine mere end 20 års erfaring indenfor produktudvikling af miljøvenlige rengøringsmidler oparbejdet et omfattende kendskab til, hvordan man opnår både høj effektivitet og samtidig beskyttelse af miljøet.

80'ernes miljøkatastrofer

Idéen til produkterne opstod i 1980'erne i Tyskland, som en følge af de mange miljøforureninger, som verden på det tidspunkt oplevede. Miljøskandaler, om vin der indeholdt glykol, forureningen af Rhinen og ikke mindst chokbølgerne efter Tjernobyl katastrofen i 1987, satte for alvor fokus på miljøet og betydningen af at vælge produkter, som i mindre grad belaster vores miljø.

Den bevidste forbruger

Resultaterne af de mange miljøforureninger var med til at skabe en gennemgående holdningsændring i forbrugeradfærden. En ny, miljøorienteret forbrugergrupper, hovedsageligt bestående af kvinder, kom til at præge billedet. De blev i stigende grad bevidste om den skadelige effekt af fabrikkernes udledning af industriaffald og de farlige kemiske stoffer. Tendensen var tydelig; man hverken kunne eller ville være med til at lukke øjnene for den stadige forurening af naturen.

Frøen Froggy

Hos Werner & Mertz blev kvinderne og ikke mindst miljøet taget seriøst, og man gik derfor i gang med at udvikle en miljøvenlig rengøringsserie baseret på effektive rengøringsegenskaber kombineret med miljøvenlighed. Målet var en grøn produktserie, der bruger naturens egne virkemidler til at opnå effektivitet.

Da Werner & Mertz allerede brugte en frø i deres andre varemærker, var det naturligt at videreføre den i en grøn udgave for den nye miljøvenlige produktserie, som fik navnet Frosch i Tyskland og Froggy i Danmark. Frøen er symbolet på en truet dyreart, der netop er udsat for miljøforurening, og som derfor er direkte afhængig af den miljøvenlige linje i Werner & Mertz' miljøfilosofi.

Mest troværdige brand

I Tyskland har Froggy produkterne haft en stærk position siden introduktionen, og de er stadig meget populære. De seneste 9 år er Froggy af de tyske forbrugere blevet stemt ind på førstepladsen, som Tysklands mest troværdige brand indenfor kategorien 'Rengøringsprodukter'.
   
 
     
 
 

 

 
 
 

Conaxess Trade Denmark A/S - Transformervej 16 - 2730 Herlev - E-mail: info.dk@conaxesstrade.com