26. februar 2007

Blomster til Froggy

Froggys serie af miljøvenlige rengøringsmidler får nu EU's miljømærke Blomsten. I alt seks Froggy produkter kan allerede nu bryste sig med det flotte miljømærke og garantere mindst mulig belastning for miljø og sundhed, samtidig med at kvaliteten og effektiviteten er i top.

Med miljømærkningen 'Blomsten' får Froggy produkterne nu en synlig og genkendelig dokumentation for, at produkterne ikke er til skade for miljøet eller giver hudirritationer. Miljømærket Blomsten garanterer nemlig både for bedre miljø og bedre sundhed.

Kvalitetsstemplet gør det fremover nemmere for forbrugerne at navigere, når de skal købe rengøringsmidler - med 'Blomsten' er der nemlig givet garanti for

• at Froggy produkter er nogle af de mindst belastende for miljøet inden for deres kategorier
• at de tager særligt hensyn til forbrugernes sundhed
• at kvaliteten og effektiviteten er god

- Vi er helt klar over, at mange mennesker ikke kan udlede ret meget af lange varedeklarationer. Med miljømærker er der styr på det, der er i. Køber man produkter mærket med Blomsten, kan man være sikker på, at produkterne både lever op til skrappe miljøkrav, tager hensyn til sundheden og er af god kvalitet, fortæller kommunikations- og netværkskoordinator Tine Due Hansen fra Miljømærkesekretariatet.

Filosofien bag miljømærket er, at skabe mere bæredygtig og miljøvenlig produktion af både special- og dagligvarer, og alt fra rengøringsmidler til sengetøj er på listen over miljømærkede produkter. For Froggy er denne blåstempling af både at være miljø- og sundhedsvenlig af stor betydning idet nogle af produkterne enten har endestation i spildevandet, som eksempelvis Froggy Lavendel WC-rens eller har direkte kontakt med huden, som Froggy Aloe Vera Opvaskemiddel.

- Vi ved, at mange af de forbrugere, der allerede køber Froggy produkter, er meget bevidste om miljø og sundhed, og miljømærkningen bekræfter dem i, at de har truffet et fornuftigt og ansvarligt valg. Med den nye mærkning af vores produkter bliver det nu mere synligt, at disse produkter gør noget godt for miljøet uden at det betyder, at vi går på kompromis med kvalitet og effektivitet, og det gør det nemmere for alle at træffe et godt miljømæssigt valg, siger Anette Lund, produktansvarlig hos O. Kavli A/S.

Det er foreløbig produkterne Froggy Sprit Glasspray, Froggy Lavendel WC-rens, Froggy Citron WC-rens, Froggy Eddike WC-rens, Froggy Aloe Vera Opvaskemiddel og Froggy Parfumefri Vitamin Opvaskemiddel, der som de første bærer miljømærket Blomsten. Om kort tid følger Froggy pH-neutral Universalrengøring og Froggy Naturlig Soda efter.

Udover EU's miljømærke Blomsten findes der også det nordiske miljømærke Svanen. Blomsten og Svanen er de eneste officielle miljømærker i Danmark. De to miljømærker er ikke konkurrerende, da det er de samme miljø-, sundheds- og kvalitetskrav, der bliver stillet til begge mærker.
   
 
     
 
 

 

 
 
 

Conaxess Trade Denmark A/S - Transformervej 16 - 2730 Herlev - E-mail: info.dk@conaxesstrade.com