Anvendelse

Kan Froggy produkter bruges til rengøring af glaskeramiske kogeplader?
Hvilke Froggy produkter er særligt gode til at fjerne kalk?
Hvilke Froggy produkter er særligt gode til at fjerne fedtet snavs?
Kan Froggy bruges til at fjerne pletter på vasketøjet?
Kan Froggy WC-rens bruges i toiletter med septiktank?
Hvordan fjernes kalkrande i toilettet?
Kan Froggy produkter bruges på sarte overflader såsom marmor, terrazzo og lignende?
Kan jeg rengøre TV- og computerskærme med Froggy?

Kan Froggy produkter bruges til rengøring af glaskeramiske kogeplader?

Ja, Froggy citron skurecreme er velegnet til rengøring af glaskeramiske kogeplader, da den ikke ridser. Indholdet af citrusolie virker fedtopløsende, og gør den meget effektiv. Froggy lavendel skurecreme er ligeledes ideelt til glaskeramiske kogeplader. Desuden kan de forskellige varianter af Froggy universalrengøring og opvaskemiddel naturligvis anvendes.

» Til toppen

 
Hvilke Froggy produkter er særligt gode til at fjerne kalk?

Froggy citron rengøring til badrum er en praktisk spray, som er velegnet til glatte overflader f.eks. i badeværelse og køkken. Ved kalkaflejringer i toilettet anbefales én af de 3 varianter Froggy WC-rens, som alle har en kalkopløsende effekt pga. indholdet af enten eddike-, citron- eller frugtsyrer. I øvrigt er Froggy Citron skurecreme anvendelig til at fjerne kalk f.eks. i køkkenvasken.

» Til toppen

 
Hvilke Froggy produkter er særligt gode til at fjerne fedtet snavs?

Froggy Naturlig Soda universalrengøring er en praktisk spray, der er særdeles effektiv til at fjerne fedtet snavs både inden- og udendørs. Også Froggy lavendel universalrengøring er effektiv mod fedtet snavs.

» Til toppen

 
Kan Froggy bruges til at fjerne pletter på vasketøjet?

Ja, alle varianter af Froggy opvaskemiddel kan bruges til at fjerne pletter. Opvaskemidlet gnides på pletten inden vask, og tøjet kan evt. ligge natten over inden det vaskes. Desuden kan Froggy Naturlig Soda universalrengøring anbefales til at fjerne fedtpletter.

» Til toppen

 
Kan Froggy WC-rens bruges i toiletter med septiktank?

Ja, alle varianter af Froggy WC-rens er velegnede til brug i toiletter med septiktank.

» Til toppen

 
Hvordan fjernes kalkrande i toilettet?

Vandet skubbes ud med toiletbørsten, og Froggy WC-rens hældes i kummen, hvorefter det får lov at virke et stykke tid, evt. natten over. Der børstes grundigt og skylles efter. Hvis kalkaflejringerne er så genstridige, at Froggy WC-rens ikke kan fjerne dem, så kan man skure kummen med Froggy Citron skurecreme på en blød skuresvamp.

» Til toppen

 
Kan Froggy produkter bruges på sarte overflader såsom marmor, terrazzo og lignende?

Froggy pH-neutral universalrengøring er meget mildt og kan bruges på alle typer overflader. Generelt bør rengøringsmidler, som indeholder syrer, undgås.

» Til toppen

 
Kan jeg rengøre TV- og computerskærme med Froggy?

Ja, Froggy Sprit glasspray er ideelt til rengøring af både TV- og computerskærme såvel som spejle, vinduer og andre blanke overflader. Sprit opløser fedt og snavs og efterlader ingen striber. Produktet bør dog ikke bruges på skærme af TFT- og LCD-typen.

» Til toppen

 
   
 
     
 
 

 

 
 
 

Conaxess Trade Denmark A/S - Transformervej 16 - 2730 Herlev - E-mail: info.dk@conaxesstrade.com